Utterslevdal
Luftfotografiet fra 1954 viser at der lå et gartneri før vores haveforening blev oprettet i 1959, og gartneren blev kaldt Karsekongen fordi han som en af de første dyrkede karse til salg i butikker.
I nederste højre hjørne
ses Utterslev Torv med gadekæret. Den lange bygning til venstre for gartneriet er HF-Centret Efterslægten som blev indviet i 1940. Utterslev Kirke blev også kaldt for Frimærkekirken. Der var en landsindsamling af brugte frimærker
til støtte for byggeriet. Kirken stod først færdig i 1963; men hvis man kikker godt efter kan man se både Taages Hus og den bygning med de takkede gavle som i dag er kirkens mødesal. Den siges at have været en del af
landsbyens største gård Utterslevgaard.
Nyttehaveforeningen Utterslevdal blev stiftet i 1959, og bestod fra starten af 40 af store haver
Dengang blev jorden udnyttet 100 % til dyrkning af grøntsager: kål, løg og kartofler var et vigtigt tilskud til den daglige husholdning. Der var højst et par stauder i skellene; men ingen store huse som tog den dyrebare jord. Det var nyttehaver!
Havelejerne valgte at rykke tættere sammen dengang halvdelen af nyttehaverne forsvandt
Ældre havelejere har fortalt, at haveforeningen var dobbelt så stor dengang den blev anlagt. Der lå haver helt over til Horsebakken, hvor der også var indgang. Ud fra en fælles hukommelse har vi prøvet at markere området på billedet til højre.
Da området i 1990erne skulle halveres valgte man den fine løsning at rykke tættere sammen ved at dele haverne op i mindre haver så næsten alle kunne beholde en have. En rigtig flot gestus.
Fra starten i 1959 var der omkring 40 store haver op til 400 m2. Haveforeninger ligger jo på lejet grund, og i tidens løb har vores haveforening også været hårdt presset af lokalplaner med krav om nybyggeri i området. Ungdomsskolen har vokset sig stor, og i 1990erne besluttede Københavns Kommune at nedlægge alle haverne og i stedet bygge boliger på grunden. Dette blev heldigvis forhindret efter massiv protest fra havelejerne, med stærk opbakning fra Kolonihaveforbundet.
Derfor var det kun en del af haveforeningen der blev nedlagt da AAB byggede nye boliger, og de havelejerne der mistede deres haver fik tilbudt andre haver på Bispebjerg ved Bispebjerg Bakke.
Her i Haveforeningen Utterslevdal valgte man den solidariske løsning at dele flere af haverne op i mindre haver, hvilket gjorde at flere havelejere kunne forblive i haveforeningen. Derfor råder vi i dag
over 29 haver af vidt forskellig størrelse lige fra 118 - 303 m2.
I dag er haveforeningen blevet kategoriseret som daghaver, og kravene om dyrkning af afgrøder er ikke så strenge som de var engang. Der
såes græs hvor der før var grøntsager, husene bliver lidt større og blomsterbedene breder sig. Kort sagt, glæden ved at nyde havelivet er i højsædet.
Grunden lejes som nævnt af Københavns
Kommune og er udlagt som daghaver, og vores nuværende udlejningsaftale med Københavns Kommune udløber i 2024. Så skal der genforhandles nok en gang.
@Research og historieskrivning: Bent Holm Madsen, 2013
Nedenstående kan du se den første lejekontrakt der var gældende fra den 1. april 1959.