Utterslevdal

8. oktober 2024

NYHEDSBREV OKTOBER 2024

VI LUKKER FOR VANDET

Nu lakker sæsonen mod enden, vi lukker for vandet med dags varsel, hvis der er udsigt til nattefrost, dog senest 1. november.

Der bliver slukket for hovedhanen på de forskellige grunde. Har lejer andre haner på grund eller i hus, skal de selv åbne for denne; samt inden vi tænder igen til foråret lukke for samme, så undgår de frost- og vandskader.

I den forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at der skal være adgang til din have, så vi kan åbne vandhanen inde i din have.

Til foråret skal vi lukke hanerne igen, så der skal også være adgang til din have.

Husk at fjerne løse genstande, og andet der kan løsne sig ved evt. uvejr i løbet af vinteren.


AFLØB/VAND

På Efterslægtsvej er der et afløb/kloak, det har vi lige efter anmodning til kommunen, fået renset.

Gennemløb i afløb/kloak er med til at føre regnvandet væk fra vores forening.

Det er derfor at vi, som har have ud til Efterslægtsvej, skal sørge for at kantstenen er synlig, så afløbet ikke stoppes af ukrudt og visne vækster og blade.

SÅ, se lige efter, om din kantsten er synlig, og fjern evt. ukrudt inden vi lukker og slukker for denne sæson.


BESTYRELSESARBEJDE

Det er ikke for at genere nogen, at bestyrelsen bliver ved med at påtale vedligeholdelsen af haverne.

Vi har nedskrevne regler, som er tilgængelige for alle, efterleves reglerne ikke er det en del af bestyrelsens arbejde at påtale dette.


Venlig hilsen

Bestyrelsen